Mariane Margrethe Poulsen ( født  Christensen )
Husmoder
28.04.1884 - 8.01.1970


Mariane Margrethe Poulsen ( født Christensen)
foto 1928

Mariane Margrethe Christensen født i Pugholm  Aars sogn den 28. februar døbt i Aars kirke den 11. april 1884, datter af
gårdmand Niels Christensen og hustru Jacobine Marie født Hansen Pugholm Aars sogn.
Faddeme var: Gårdmand Jens Sørensens hustru Karen Kirstine Tolstrup Aars sogn, gårdmand Frederik Rasmussens
datter Karen Kirstine Pugholm Aars sogn, gårdmand Jens Sørensen Tolstrup Aars sogn, gårdmand Frederik Rasmussen
Pugholm Aars sogn, gårdmand Søren Henriksen Aars sogn

Hun blev konfirmeret i Aars    kirke den 1. søndag efter påske den 17. april 1898 af sognepræst Rasmussen, med
karaktererne g+  for kundskab og mg for opførsel.

Den 7. december 1901 som 17 årige tjenestepige  Gift i Års Kirke med med tjenestekarl Karl Poulsen, født i grushuset  Bandsholm i Haubro Sogn.
Forloverne var: Gårdmand Niels Christensen Tolstrup Aars sogn, og husmand Poul Kristian Poulsen, Pugholm Aars Sogn

Karl og Mariane Margrethe havde Tolstrupgården i Aars sogn som var hendes hjem, efter nogle år solgte de den og
købte en anden ejendom i Tolstrup, på Tolstrup Byvej 26. Gården blev drevet som et alsidig landbrug. Gården ses her under.

 



I dette hus er de 13 børn født. Det første barn Niels Poulsen blev født på den første gård som hed Tolstrupgården
billedet er fra 2002

De  måtte sælge gården, på grund af Karls svigtende helbred. I 1937 købte de hus, Nibevej 11 i Aars by og sogn,
hvor Karl støbte blomster kummer i deres have og gik meget op i at holde haven sammen med Mariane Margrethe,
som også passede nogle gravsteder på Aars kirkegård. Margrethe arbejdede også i en del år på mejeriet Himmerland,
som lå på Nibevej i Års.

Karl Poulsen har ifgl. brevet her til datteren Bine Nielsen, arbejdet lige til sin dødsdag, da han skriver, at de har købt en kolonihave (1943),
og han nu vil stoppe med at arbejde, og nu kun vil passe sine haver. Brevet er skrevet 7 dage før han dør. Han skriver også, der er
indkvarteret en masse Soldater ( det må være Tyske ) men det fremgår ikke af brevet, hvor de er indkvarteret, men tror det enten
må være i Aars by, eller på en gård, hvor Karl måske arbejdede.

Aldersrentenyder og forhenværende husmoder Mariane Margrethe Poulsen, født Christensen,  Nibevej 11 Aars by og
og sogn døde på Farsø sygehus den 8. januar 1970, begravet Aars kirkegård den12.januar 1970 af sognepræst J.O.Bach.
Hun blev 86 år gl.
 

Partikulier og aldersrentenyder Karl Poulsen Nibevej 11, Aars by og sogn, døde den 18. november 1943, begravet Aars
kirkegård den 24. november 1943 af Pastor Bundsaard. Han blev 68 år gl.

Ægteskabet fik 14 børn:
Martinus Poulsen.
Olga Jacobine Marie Poulsen.
Svend Aage Poulsen.
Anne Dusine Poulsen.
Niels Jørgensen Poulsen.
Johanle Karoline Poulsen.
Harald Poulsen.
Astrid Amalie Poulsen.
Niels Kristian Poulsen
Anne Marie Otteline Poulsen.
Maren Poulsen.
Kristen Poulsen.
Bine Poulsen
Poul Egon Poulsen.
 


Margrethe og Karl Poulsen 1928 

Margrethe d.7. juni 1945  (61 år )
Margrethe i hendes køkken på Nibevej 11. Aars.  Ca. 1965 ( ca. 80 år )


På billedet til venstre ses Mariane Margrethe Poulsen, der sammen med sin mand Karl Poulsen
havde ejet ejendommen Tolstrup Byvej 26, men solgte den i 1937 til sin søn og svigerdatter
Niels Kristian og Marie Poulsen.
Mariane Margrethe og Karl flyttede herefter til Nibevej 11, Aars.
Til højre for hende ses Kirstine og Chresten Sørensen, der i mange år ejede ejendommen Tandrupvej 3,
men solgte ejendommen og købte en købmandsforretning på Nibevej 9, som var nabo til Mariane Margrethe og Karl Poulsen.


Margrethe og Karl med de 10 førstefødte børn. År ca.  1916
Fra venstre: Harald, Martinus, Olga, Margrethe med baby Maren, Anne Marie, Karl, Svend Åge, Niels, Niels Christian, Astrid og Johanne


Margrethe med 14 børn. Året er 1964, hendes 80 års fødselsdag.  Link til original billede: Tryk her 
Navne er sat på efter bedste hukommelse, og sammenlignet med andre billeder fra tiden.