Mørkøv Centralskole


Torben Steen Nielsen i 7 kl. på Mørkøv Centralskole. Han står i 2. række nr. 1 fra venstre.

Mørkøv Centralskole

….lidt forhistorie

Mens den højere skole har ligget i faste (efter reformationen) statslige rammer, latinskole – statsgymnasium, kneb det noget for den almindelige grundskole kaldet almueskolen. I 1720 skabtes under Frederik d. 4 det lovmæssige grundlag for de såkaldte rytterskoler på kronens (statens) godser. De private godser, fik pligt til at oprette lignende skoler. ”opstramnings” forordningen i 1739.

I 1742 blev ejerne af Knabstrup og Toftholm godser enige om at opføre en skolebygning i skellet til de to godsers besiddelser. Skolen blev bygget i Bakkerup, og det menes, at den lå mellem skolestien ned til Tvede (Enghave) og skellet  ind til gården Bakkerupvej 1. i dag en del af ejendommen  Bakkerupvej 3.

I dag har vi fra Bakkerup skole bevaret en bibel.

”en helt ny person dukkede op på lønningslisten til påske 1777, det var skoleholderen i Bakkerup Skole, der søgtes af børn fra Mørkøv, Bakkerup, Vented, Nøkkentved, Tvede og Skovhus. Skolen var oprettet af Knabstrup og Toftholms ejere i forening. De to godsejere skiftedes til at beskikke skoleholderen.
Lønnen var 20 Rd., heri medregnet 4 Rd. fra Degnen i stifts Bjergby, mod at skoleholderen forrettede kirketjeneste i Mørkøv Kirke som stedfortræder for Degnen. Desuden fik skoleholderen 25 læs Tørv og græsning til en ko og seks får.
Dette må være en forgænger for den Mørkøv skole, der ligger omtrent midt i mellem Knabstrup station og Mørkøv Kirkeby”

”Den gamle skole” – skolevej 48

Skolen blev i 1857 erstattet af en ny bygning, skolevej 48. Den gamle skolebygning i Bakkerup blev indrettet til fattighus.

I 1857 byggede Mørkøv Kommune en ny skole til afløsning af den gamle utidssvarende Bakkerup skole. Man skulle nu for alvor kunne leve op til den store skolelov af 1814. den nye skole kom til at hedde Mørkøv skole.


 

I 1914 byggede man til skolen, der nu også rummede lærerbolig og den kommunale administration.

http://knabstruphistorie.skoleblogs.dk/files/2012/04/B-1888.png

Forskoler

I 1914 lod kommunen også bygge to forskoler. Den ene kaldet Ibs skole, ved baneoverskæringen i Ibshuse, den anden ”Forskolen” over for Mørkøv skole på hjørnet af Skolevej og Bakkerupvej.

 

De to forskoler rummede foruden undervisningslokaler hver sin lærerbolig. De sidste skolebørn forlod Ibs skole i sommeren 1970. herefter rummede de Børnehaveklassen frem til januar 1973.

Forskolen fungerede frem til sommeren 1977.

Skolevej 37

I 1941 – d. 22 marts indviede Mørkøv kommune så den nye flotte centralskole. Det var en af de første i det daværende Holbæk Amt. Man kunne her endelig opfylde kravene fra den nye folkeskolelov ( 1937 loven) med praktiske fag som sløjd, skolekøkken, håndarbejde og ikke mindst gymnastik og idræt i en rigtig gymnastiksal og en flot sportsplads umiddelbar udenfor. Sportsfaciliteterne måtte skolen dele med byens idrætsforeninger indtil slutningen af 60érne.

Men glæden blev kort. Skolen blev efter kort tids brug ”overtaget” af tyskerne, som skulle bruge skolen til militærforlægning og til sidst til flygtninge fra østfronten. Da skolen blev givet tilbage i begyndelsen af 1946, var den i så mishandlet stand, at den først kunne tages i brug efter sommerferien 1946. I den mellemliggende periode måtte man derfor lade sig nøje med ”den gamle skole”.

Der fulgte nu nogle roligere år for Mørkøv Centralskole. I 1958 fik vi igen en ny skolelov med undervisningstilbud ud over 7. Klasse. Man kunne således i 1963 indvie den nye pavillon (musik og smilehullet 2014) til 8. 0g 9. Klasse. Ville man have realeksamen måtte man til Kildebjergskolen i Mørkøv.
I 1967 opgav man overbygningen og skolen blev atter 7 klasset.

skole 1970érne.jpg

Ca. 1970

 

Vigtige data

1970 – kommunesammenlægningen til Tornved kommune

1973 – i slutningen af januar måned indvies den anden pavillon med lokaler til bh.kl og 1. Kl (nuværende 5 -6 klasse 2014) – Ibs skole lukkede. Et halvt år tidligere havde kommunalbestyrelsen ændret skoledistriktet, så hele Mørkøv by kom til at høre under Kildebjergskolen. Således blev dette starten til et jævnt faldende børnetal i 70érne fra godt 200 børn til et nogenlunde stabilt tal på ca. 150 elever, for igennem 80érne langsomt at dale til godt 100 elever.

1977 – indvielse af 3. Pavillon med lokaler til 2. 3. 4. Klasse.(2014 – kirsebærhaven – stuerne og køkken)
Forskolen ved Bakkerupvej lukker og skolen samles.

1981 – ved skoleårsskiftet fik skolen nyt navn – Knabstrup skole.
Der var for meget forvirring for ikke lokalkendte i at Mørkøv Centralskole ikke lå i Mørkøv, men i Knabstrup.

1986 – indvielse af skolefritidsordningen i den ældste pavillon (musik og smilehullet)

1991 – d. 22 marts bliver skolen 50 år

1996 - Kirsebærhaven : I 1996 åbner børnehuset Kirsebærhaven. Kirsebærhaven rummer fritter og børnehave fordelt på 2 stuer med 20 børn på hver. Kirsebærhaven har huse i pavillon fra 1977 – der bygges til… gangarealer, kontor og nuværende vuggestue er opført ca. 1996 mens køkken, spirestuen og stjernestuen er gamle klasselokaler.

2004 – Indvielse af pavillon ud mod vejen (2014 1 kl. + 23K)

2004 – 2005 Renovering af kælder – etablering af nyt skolekøkken, sløjdlokalet nedlægges og slås sammen med billedkunstlokalet. Bibliotek – tidligere klasselokale og musiklokale inddrages. Den lange gang halveres. Der etableres computerrum.

2007 – kommunesammenlægninger

2007 – 2012 Enheds institution etableres. Dagpleje, vuggestue, børnehave, fritter og skole lægges under samme ledelse og bestyrelse.

2011 frygt for skolenedlæggelse

2012 Ny skolestruktur i Holbæk kommune. Sammenlægning af Knabstrup skole, Undløse skole og Jernløse skole – Nyt skolenavn: Engskovskolen afd. Knabstrup

2013 - Samlæsning af klasser

2014 – Ny Skolereform