Års-Haubro sogne, der tilsammen udgør et areal på ca. 5600 ha, og som i året 1940 havde et folketal på ca. 4300 (deraf ca. 2300 i Års by), ligger i det vestlige Himmerland, cimbrernes land. Sognene består for største delen af god agerjord, hvilket blandt andet gav sig udslag i, at der var en forholdsvis velstillet befolkning. I Haubro kunne man se den gård, som en af foregangsmændene på landbrugets område, Anton Sørensen, Haubro, havde drevet frem til det enestående. Anton Sørensens motto var, at der hører 3 ting til for at få noget virkeligt ud af jorden, nemlig arbejde og arbejde og atter arbejde.

Adskillige oldtidsfund, deriblandt resterne af en oldtidsby i Borremose, lige uden for Års, stammer antagelig fra cimbrernes tid. Befolkningen stammer sikkert også for en del fra de gamle cimbrer, der var bekendt for deres krigstogter, der kunne gå så langt ned mod syd som til Italien. Vi fik da også at vide, da vi skulle til Års som præstefolk, at himmerlænderne, cimbrernes efterkommere, var et stridbart folk. Og vel vidste himmerlænderne, hvad de ville - det er nu også en fordel, når folk ved det -; men det var en trofast befolkning overfor dem, der havde dens tillid, og det var en trofast befolkning, når det gjaldt kirkegangen og arbejdet i Guds rige.

Det aktive menighedsliv i sognene var hovedsagelig præget af Indre Mission. Der var et ret stort I.M.s samfund i Års og et mindre i Haubro. I Års var I.M.s formand, farvehandler Lars Bjørn, en initiativrig og dygtig menighedsarbejder, bistået af den senere formand, den sympatiske og trofaste disponent Axel Rasmussen, ligeså var indremissionær N. Hansen en virksom medarbejder, for så vidt som hans stilling levnede ham tid dertil.

I foråret 1940 havde  formanden embedet, provst A. H. Egeløv, taget sin afsked efter 24 års tjeneste i Års-Haubro sogne. Det havde været en lang og dygtig tjeneste. Provst Egeløv var en myndig provst af den gamle skole, men tillige en aktiv præst og veltalende, aktuel og bibelsk i sin forkyndelse, så menigheden hørte ham gerne.

Pastor Axel Henrik Egeløv, født i Øster Kippinge på Falster den 19. jan. 1870, blev sognepræst i Strandby- Farsø sogne 15. april 1896. Mens han var præst blev kirken restaureret og man fandt kalkmalerier, der blev undersøgt og beskrevet af Nationalmuseet. samt en middelalderlig gravsten med kors men uden inskription.
Den 1. jan. 1914 blev han konstitueret som provst for Aars og Gislum herreder og den 26. juni 1916 udnævnt til denne stilling og blev samtidig sognepræst for Aars-Haubro sogne, hvor han udførte sit embede til 1940. Blandt andet under ombygningen af Aars Kirke. Han gjorde et stort arbejde som tilsynsmand ved skolerne

Pastor Egeløv døde februar 1944

 

Egeløv 1898

Egeløv ca. 1915